Hvilken dårlig rollespiller er du?
[Følgende artikel er oprendelig trykt i Fastaval Spillerkompendium 2008]
Du har sikkert prøvet at spille rollespil, som bare ikke fungerede. Nogen gange er det scenariet andre gange er det samspillet med de andre spillere og spilleder som er årsagen. Når det er tilfældet er det måske fordi du er stødt ind i én eller flere af nedenstående typer af rollespillere. Det er den slags rollespillere som ødelægger det for alle os andre. Jeg tror du vil nikke genkendende til dem. Jeg gør i hvert fald. De er nemlig alle sammen mig! De er de sider af mig, som er med til at skabe en dårlig oplevelse både for mig selv og for mine medspillere. Hvis du, når du læser beskrivelserne, kan se de samme sider i dig selv, så prøv at tænke over det næste gang du spiller – og undgå dem.
Showspilleren
Showspilleren holder af at vise sig. Når han spiller er det nærmest som om han råber: Se mig jeg spiller rollespil! Han kan godt lide at være højrøstet og have store armbevægelser. For ham handler scenariet kun om hans karakter og muligheden for at vise hvor dygtig han er. Han er kun interesseret i de andre karakterer fordi de kan give opmærksomhed til ham og den historie han vil fortælle. Der findes også indadvendte showspillere. De kan godt lide og side i et hjørne og virkelig føle sig som deres roller. De behøver slet ikke de andre spillere og er kun fokuserede på sig selv. Den indadvendte showspiller er ikke så destruktiv, som den almindelige showspiller, men fælles for dem er at de ikke bidrager til at hjælpe de andre karakterer med at udfolde deres historie.
Sofavælgeren
Sofavælgeren vil egentlig helst underholdes. Hvorfor træffe valg og skabe en fælles historie, når de andre nu gør det så fint uden mig, tænker han. Selv om han måske sidder med en vigtig og udfarende rolle, så gider, eller tør, han ikke rigtigt spille den. Tænk nu hvis han kom til at gøre noget forkert. Tænk hvis han virkelig skulle bruge energi på at træffe nogle valg. Sofavælgeren er usikker og bange for at gøre sig forkert bemærket. Eller også er han bare træt, bagstiv og ligeglad.
Strategen
Strategen kan godt lide at have styr på tingene. Han ved lige hvordan scenariet skal være og planlægger hurtigt den bedste vej for både sin karakter og historien som helhed. Når han har lagt sin strategi, laver han den nødigt om. Hvis de andre spillere ikke opfører sig efter hans plan bliver han frustreret og prøver ihærdigt at få dem ind på ’rette’ spor igen. Strategen hader uforudsete hændelser og spontanitet.
Nørden
Nørden er egentlig mest interesseret i idéen om rollespil. Han synes det er spændende at diskutere rammerne for scenariet og han er virkelig i sit es, hvis han får lov til at diskutere regler, teori og terningeslag. Midt i et scenarie kan han begynde at filosofere over forfatterens hensigter og diskutere reglerne med spillederen. Hvis han da ikke er spilleder selv, og bruger det meste af tiden på at fortælle om reglerne til sine spillere. En anden uheldig tendens hos nørden er hans behov for at komme med metakommentarer om alt fra Monty Pyton-sketches og Tarentino-film til andre scenarier han tidligere har spillet.
