Jeg må nok indrømme at jeg falder under Nørden

Der findes en femte type, lad os kalde personen Jokeren, som nærmest kan beskrives som den person som ikke kan lade være med at kommentere spillet med en kæk kommentar, lave en fjollet stemme eller hviske en indforstået vittighed til en medspiller. Grunden til at vi måske ikke bliver så belastede af dem, er at de ofte faktisk *er* sjove. Og det er sjovt at have det sjovt, og kedeligt at kede sig. Men det er ikke befordrende for indlevelsen. Som sådan ligner personen lidt en mellemting mellem nørden eller showspilleren, bare uden selvoptagetheden og metakommentarerne. Du har helt sikkert spillet med dem.

/Frederik

Eller man kan have noget om at lytte til sine medspillere. Hvad er det for et tema eller en historie, din medspiller prøver at bringe ind i spillet? Kan du hjælpe den spiller ved at gribe bolden, og gøre noget som fremmer dette?

Jeg synes, at Anne har nogle gode pointer. Det kunne være spændende at få vinklet artiklen til at handle om en selv end om ”de andre”. Man kunne f.eks. lave ”Fra uvaner til vaner”, hvor du fokuserer på, hvordan man bruger sine (ovenstående) uvaner til at forbedre rollespilsoplevelsen. Hvis jeg nu er en showspiller, hvordan sikrer jeg mig, at jeg 1) ikke forstyrrer de andre spillere, og (langt mere interessant) 2) forbedrer den fælles spiloplevelse med mit showspil.

/ Morten