Du har sikkert prøvet at spille rollespil, som bare ikke fungerede. Nogen gange er det scenariet andre gange er det samspillet med de andre spillere og spilleder som er årsagen. Når det er tilfældet er det måske fordi du er stødt ind i én eller flere af nedenstående typer af rollespillere. Det er den slags rollespillere som ødelægger det for alle os andre. Jeg tror du vil nikke genkendende til dem. Jeg gør i hvert fald. De er nemlig alle sammen mig! De er de sider af mig, som er med til at skabe en dårlig oplevelse både for mig selv og for mine medspillere. Hvis du, når du læser beskrivelserne, kan se de samme sider i dig selv, så prøv at tænke over det næste gang du spiller – og undgå dem.

Showspilleren

Showspilleren holder af at vise sig. Når han spiller er det nærmest som om han råber: Se mig jeg spiller rollespil! Han kan godt lide at være højrøstet og have store armbevægelser. For ham handler scenariet kun om hans karakter og muligheden for at vise hvor dygtig han er. Han er kun interesseret i de andre karakterer fordi de kan give opmærksomhed til ham og den historie han vil fortælle. Der findes også indadvendte showspillere. De kan godt lide og side i et hjørne og virkelig føle sig som deres roller. De behøver slet ikke de andre spillere og er kun fokuserede på sig selv. Den indadvendte showspiller er ikke så destruktiv, som den almindelige showspiller, men fælles for dem er at de ikke bidrager til at hjælpe de andre karakterer med at udfolde deres historie.

Sofavælgeren

Sofavælgeren vil egentlig helst underholdes. Hvorfor træffe valg og skabe en fælles historie, når de andre nu gør det så fint uden mig, tænker han. Selv om han måske sidder med en vigtig og udfarende rolle, så gider, eller tør, han ikke rigtigt spille den. Tænk nu hvis han kom til at gøre noget forkert. Tænk hvis han virkelig skulle bruge energi på at træffe nogle valg. Sofavælgeren er usikker og bange for at gøre sig forkert bemærket. Eller også er han bare træt, bagstiv og ligeglad.

Strategen

Strategen kan godt lide at have styr på tingene. Han ved lige hvordan scenariet skal være og planlægger hurtigt den bedste vej for både sin karakter og historien som helhed. Når han har lagt sin strategi, laver han den nødigt om. Hvis de andre spillere ikke opfører sig efter hans plan bliver han frustreret og prøver ihærdigt at få dem ind på ’rette’ spor igen. Strategen hader uforudsete hændelser og spontanitet.

Nørden

Nørden er egentlig mest interesseret i idéen om rollespil. Han synes det er spændende at diskutere rammerne for scenariet og han er virkelig i sit es, hvis han får lov til at diskutere regler, teori og terningeslag. Midt i et scenarie kan han begynde at filosofere over forfatterens hensigter og diskutere reglerne med spillederen. Hvis han da ikke er spilleder selv, og bruger det meste af tiden på at fortælle om reglerne til sine spillere. En anden uheldig tendens hos nørden er hans behov for at komme med metakommentarer om alt fra Monty Pyton-sketches og Tarentino-film til andre scenarier han tidligere har spillet.

Godt rollespil er mange ting. Det er svært at sige præcis hvilke ting der i sammenhæng skaber den oplevelse som de fleste af os leder efter. Den der fornemmelsen af at du sammen med andre har skabt noget helt specielt. En oplevelse af at alt gik op i en højere enhed og hvor du går derfra med en fortælling og en fornemmelse, som bliver i din krop i mange timer bagefter. Det er den fornemmelse – den rus – som jeg tror de fleste rollespillere leder efter. Men hvordan skaber vi den? Oftest er det mange forskellige ting, der gør en rollespilsoplevelse god. Et godt scenarie eller spildesign. En erfaren og engageret spilleder. Entusiastiske medspillere. Eller blot det, at I alle sammen tilfældigvis passer sammen og giver hinanden mulighed for at spille godt rollespil. Men der er også ting du selv kan gøre.

Følgende er fem råd, som efter min mening altid vil føre til bedre oplevelser. De kan alle lyde banale og ligefremme, men i praksis kan de være rigtig svære at efterleve.

Tag ansvar!

Det er også din historie.

NÃ¥r du spiller et scenarie, har der siddet en forfatter og svedt i mange dage i forvejen, for at skabe de rammer som jeres fortælling skal have. Der sidder ogsÃ¥ oftest en Spilleder, som har læst scenariet og har en mening og en plan for hvordan det skal udføres. Selv om bÃ¥de forfatter og spilleder ved meget mere om scenariet end du gør, betyder det ikke at de har eneret til at bestemme hvor og hvordan i skaber en fortælling. Som spiller er du ikke blot en passiv tilskuer. Bidrag til fortællingen og tag ansvar for at det hele fungerer. Det ansvar betyder at du skal sætte dig ind i fortællingens rammer og forsøge at fÃ¥ det bedste ud af det. Det betyder ogsÃ¥ at du ikke passivt skal vente pÃ¥ at spillederen skaber en god oplevelse for jer – du skal selv aktivt søge den.. Hvis en spiller, eller spilleder, modarbejder scenariet og historien, sÃ¥ gør hvad du kan for at skubbe tingene i den rigtige retning. Hvis scenariet og forfatterens ideer ikke virker for jer, sÃ¥ skrot dem og spil det I kan fÃ¥ til at virke!

Giv plads!

Det er ikke kun din fortælling.

Du kan nemt, når du spiller, komme til at fokusere alene på dine egne behov og på hvad din karakter behøver for at udfolde sig. Men det er ikke kun din karakter, som har en historie der skal fortælles. Giv plads til at andre også kan udvikle deres historie og støt dem når du kan. Oftest har jeres karakterer netop relationer, som gør det muligt for dem alle at udvikle sig sammen. Det er også vigtigt du fornemmer hvad det er for en slag fortælling dine medspillere ønsker. Hvis nogen kommer med en ide eller sætter din karakter i en situation. Du ikke lige havde forventet eller ønsket, så prøv at spille med på ideen og se hvor det fører jer hen.

Respekter andres grænser. Hvis nogen føler sig ubehageligt tilpas ved meget fysisk rollespil, så respekter det. Hvis der er nogle emner som ikke alle ønsker skal være en del af scenariet, så tilpas jer.

Spil i nuet!

Lad dig gribe af fortællingen og hvor den fører dig hen.

Vi vil alle gerne finde på overraskende og originale handlinger. Men det originale er svært at tænke sig til. Hvis du hele tiden tænke over ”Hvad ville min karakter gøre nu?” eller ”Hvad ville være fedt hvis der skete nu?” Du kommer nemt til at holde dig tilbage på grund af ”ideen om den gode ide”. Stol i stedet på din intuition og pludselige indskydelser – den første ide du får er oftest den bedste. Prøv ikke at være original. Gør i stedet det, som er indlysende. Det giver tit ti gange bedre historier.

Accepter hvad de andre spiller introducerer i historien. Selv om det ikke lige passer ind i din forestilling om hvad der burde ske, så lad vær med at smyge dig uden om. Sig ”Ja” til de udfordringer du får.

Snak om det!

Vent ikke med at diskutere hvad der ikke fungerer til bagefter.

Nogle gange fungerer det bare ikke uanset hvordan du spiller. Måske er du usikker. Måske har du svært ved at komme ind i scenariets ide og præmisser. Måske er I ikke enige om hvor I skal hen. Under alle omstændigheder så prøv at løse problemet mens I spiller – vent ikke med at snakke til bagefter. Det kan være svært. Dels fordi det er grænseoverskridende at indrømme man er usikker på noget, dels fordi det kan virke som en kritik på nogen. Start måske med at spørge spilleder, mens du har ham for dig selv, eller prøv i en pause at indskyde nogen kommentarer. Hvis du formulerer det som et spørgsmål, lyder det ikke så kritisk. Hvis I aldrig får scenariet op at ringe, så lad være med at bebrejde dig selv. Du har gjort hvad du kunne.

Det er godt at snakke om tingene, men hvis I snakker mere end i spiller, så er der også noget galt. Løs jeres problemer, men lad vær med at planlægge hele scenariet. Spil det I kan blive enige om i stedet for at diskutere jeres uenigheder.

Kend dig selv!

Lær af dine begrænsninger og sæt udfordringer for dig selv.

Noget af det fantastiske ved rollespil er at du kan spille noget, som er langt fra din almindelige hverdag. Er du en lille splejset nørd, kan du sagtens spille en stor og stærk kriger, eller en vampet femme-fatal. Din fysiske fremtoning vil dog altid sætte grænser for om du kan fremstå som det du spiller, men du kan finde andre sider af dig selv, som du kan fokusere på og dermed alligevel virke overbevisende. Derfor er det vigtigt at vide hvordan du fremstår, så du kan skrue op og ned for det du har brug for. Den eneste måde du kan lære hvordan du gør det, er ved at prøve dig frem. Stil udfordringer for dig selv og prøv at spille noget andet end det du plejer.

Det er også vigtigt du lærer hvor dine grænser går. Dels hvornår du holder op med at være overbevisende, dels hvad du selv har det godt med. Det kan være grænseoverskridende at spille ubehagelig og ond. Sig fra hvis du selv, eller nogen af dine medspillere, begynder at føles ubehageligt.

En stak filosofi bøger der kommer flyvende med ord og bind og tryksværte og rammer dig lige midt i panden og du ved ikke hvor disse bøger og tanker skulle komme fra for de er der pludselig og giver dig en utrolig gevaldig hovedpine for det er ikke ufarligt at få fireogtyve bind skrevet af alverdens kloge mænd og kvinder lige i synet selv om du står i Guds eller hvis det nu er frie natur og betragter små vattede skyer og grønt græs nedtrådt af dine egne fødder mens du beundrer den gråblå himmel hvorfra de føromtalte nedskrevne dybsindigheder pludselig dumpede ned i knolden på dig.

Med åbent kraniebrud betragter du bøgerne der ihærdigt forsøger at udfylde dit hoved og skærme din før så frie horisont udover det åbne landskab og derudover lader sig læse dog uden at de lader sig forstå for dybe sindrige afhandlinger er ikke altid lige interessante når du nu for en gang skyld befinder dig på en bakketop eller et andet sted hvor tunge bøger ikke altid er det største koncentrationsemne.

Så du lukker bøgerne og gemmer dem så vidt muligt bort og væk og forsøger at fuldføre dine i begyndelsen påbegyndte betragtninger fra den omtalte bakketop.

Men bøger glemmer man ikke så let.

Desuden har du hovedpine.

Sådan noget bølle software!

Jeg ankom onsdag eftermiddag til en allerede pløret (i mere end en forstand) Camp West. Min lejr var dog ved godt humør og meget festlige. Resten af dagen gik derfor med almen druk og forsøg på at danse på meget lidt plads i gummi støvler.

Torsdag regnede det… og det er lige ved at det er det eneste jeg kan sige om den dag. De fleste jeg kendte tog hjem om aftenen eller tidligt fredag fordi, alt hvad de havde, var gennemblødt. De fleste kom tilbage igen, men nogen i vores lejr opgav helt og droppede festivalen. Selv var jeg lige ved at miste modet, jeg orkede ikke en gang at se Björk. En positiv ting oplevede jeg dog den dag. I Spoken Word-teltet hvor jeg havde søgt ly for regnen hørte jeg Poeten og Lillebror: Dagligdags poesi serveret oven på let jazzet og hiphop-agtige klange med Rasmus Nøhr som surprise guest star.

Fredag stod jeg tidligt op til om ikke solskin så dog tørvejr. Jeg startede dagen med at høre Musicians of the Nile. Gamle egyptiske mænd som sang og dansede og den perfekte start på dagen. Herefter hørte jeg danske Murder, som jeg har hørt om adskillelige gange, men aldrig lyttet til. Det var afdæmpet, melankolsk og mørkt og bestemt noget jeg skal lytte noget mere til. Senere havde jeg den fornøjelse at overvære Trost. Det var egentlig ikke musikken, som var en slags punket elektropop, der var det sjoveste, men den hyperaktive og temmelig fulde sangerinde. Hun væltede rundt på scenen i meget høje stilethæle med en flaske rødvin i den ene hånd og mikrofonen i den anden. På et tidspunkt, efter hun var kravlede hun ned af scenen og ud blandt publikum, væltede hun rundt i pitten i mellem scenen og publikum. Stadig syngende lykkedes det hende endelig at komme tilbage på scenen med en stor håndfuld træflis i den ene hånd, som hun stolt viste frem idet hun udbrød: I will keep this part of Denmark forever. Se det er underholdning!

Beastie Boys var ogsÃ¥ underholdende om end ikke særligt længe. Jeg var derefter kort forbi Dizzee Rascal – som endnu en gang overbeviste mig om at jeg ikke bryder mig om hip hop – herefter Maher Shalal Hash Baz som var mere installations kunst end det var musik. De fleste af numrene var under 30 sekunder lange og musikerne lignede nogen, der var stukket af fra en anstalt. Dagen sluttede jeg af med at høre Annuals, der trods energisk sceneoptræden, var forholdsvis kedelige.

I år var der en hel del ting, jeg gerne ville have set på Lounge scenen. Jeg nåede dog kun at se Nika soup & Saya source, som på trods af en strømafbrydelse gennemførte noget der var ligesåmeget en happening som en koncert. De to spinkle piger hoppede rundt i sandet blandt publikum, mens de sang små minimalistiske melodier, som sommetider var mere lyde end sang. Et par musikere bakkede dem op med klarinet, guitar og legetøjsinstrumenter. En dejlig og hyggelig oplevelse.

Jeg hørte kortvarigt The National, hvis forsanger har en fantastisk stemme, men jeg var ikke helt i humør til musikken sÃ¥ jeg bevægede mig videre. Til gengæld stod jeg helt forrest til Hayseed Dixie, som spillede farverige bluegrassversioner af kendte rocksange. De fire farverige hillbillies, trykkede den af med et forrygende sceneshow, sÃ¥ man helt glemte at musikken til sidst blev lidt ensformig. Herefter stenede jeg kort til Holly Golightly, som ikke fængede mig helt selvom det lød yderst sympatisk. Herefter slæbte nogen af mine venner mig til Bonde Do Rolo, som vi dog skyndte os hurtigt væk fra sÃ¥ snart vi hørte hvor rædselsfuldt det lyd. Aftenens højdepunkt var Fanfare Ciocarlia – et brassband fra Rumænien, der spillede røven ud af bukserne og tvang mine fødder til at danse pÃ¥ trods af vabler og mudderindsmurte gummistøvler. Herefter kiggede vi kort forbi Red Hot Chili Peppers, der lød som et amatørband i et øvelokale – vi skyndte os videre.

Søndag startede jeg dagen med Badun, men kunne ikke rigtigt koncentrere mig om de afdæmpede og skæve rytmer. Jeg var dog helt fokuseret under hele koncerten med amerikanske Beirut, som spillede betagende, følsomme balkaninspirerede sange. Herefter lyttede jeg en halv time til Akron/Family, som var rimelig syrede og sjove men valgte at stille mig i kø til Muse, så jeg kunne komme helt op foran. Det lykkedes og det var en fed koncert og en fantastisk afslutning på festivalen.

Jeg ankom allerede onsdag og deltog derfor for første gang i Dag-0, som tidligere altid har henvendt sig til arrangører, forfattere eller spilledere. I år var temaet ”Spillerne” og jeg valgte derfor at deltage.

Der var dog ikke så meget som jeg forventede. Noget Dungeon crawl/quiz for dem der ville det og et indie-agtigt rollespil baseret på nogle kort med plot-twist, personlighed og andet, som jeg valgte at spille. Meningen var at man efter en runde skulle fordele point ud fra hvor godt man havde spillet sine kort/sin rolle. Desværre fungerede pointdelen ikke helt. Dels valgte nogen at boykotte det helt, angiveligt fordi de ikke brød sig om at sætte point på rollespil, Det synes jeg var synd, pointfordelingen var der jo netop for at skabe diskussion om hvad godt rollespil er. Dels var pointene mest baseret på om man fik udlevet de kort man havde trukket, ikke hvor god man havde været til at gribe de bolde, som de andre spillere havde kastet i luften.

Torsdag spillede jeg først En Lærke Lettede og om aftenen Mødregruppen. Det første var et ensemblespil hvor man spillede flere roller og biroller og deres historie omkring den 5. maj. Et udmærket scenarie, men vi fik det desværre aldrig op at ringe. Tror at vi holdt lidt for meget tilbage i vores rollers hævntørst. Dog var der nogle rørende scener, især imellem den tyske soldat og hans kæreste.

Mødregruppen var et dejligt lille intrigescenarie, som i alt sin enkelthed gik ud på at svine de andre nybagte mødre til, på en sød og smilende måde, mens man selv opretholdte billedet af sig selv som den perfekte mor. Halvdelen af spillerne var kvinder og vi havde bagefter en lille diskussion omkring kvinderoller i rollespil og om at spille kvinde når man er mand. En diskussion jeg synes er meget spændende, da nogle af de bedste roller jeg har haft har været kvinder.

Fredag spillede jeg først Salomons Segl. Det var et klassisk eventyr scenarie i Indiana Jones stil, komplet med onde fascister og mytiske artefakter. Det passede lige til en sløv fredag formiddag. Desværre var en af de andre spillere mildest talt ikke særlig aktiv, og vi fik ikke rigtig skubbet ham i gang. Tror det er en af den slags scenarier jeg ville værdsætte bedre strakt ud over flere kolde vinteraftener sammen med gode venner og en masse chips.

Om aftenen spillede jeg Memoratoriet: det rare sted, og det er en af de mest banebrydende rollespilsoplevelser jeg har haft længe. Det er kompliceret at forklare hvad det egentligt gik ud på, men det handler om patienter uden hukommelse, som skal finde ind til deres traume. Måden hvorpå scenariet får spillerne til at skabe deres egen indre fortælling gennem ord og associationer er helt unik og meget lærerig. Den fortælling du danner usagt i dit eget hoved er mindst lige så meget værd som den, der opstår i samspillet med de andre rollespillere. Naturligvis var jeg helt oppe at køre bagefter og det trak derfor lidt ud før jeg gik i seng.

Lørdag var jeg rimeligt bombet og spillede derfor kun om aftenen. Jeg spillede Tvivl skrevet af to svenske rollespillere, som igennem de sidste par år har besøgt Fastaval. Scenariet handler om kærlighed og svigt og spillerne inddrages i at sætte scener og bestemme konflikter og temaer i fortællingen. Vores gruppe samarbejdede rigtigt godt og vi skabte en nærmest klaustrofobisk fortælling om et par som er gledet fra hinanden, men alligevel bliver sammen. Vi spillede intenst og koncentreret i næsten seks timer, men alligevel følte jeg mig meget vågen bagefter. Og natten bød da også på både øl og sang herefter, med bl.a. forfatterne af scenariet, indtil jeg gik i seng klokken ni om morgenen.

Søndag sov jeg det meste af dagen. Om aftenen var der banket hvor der blev uddelt priser til de bedste scenarier. Når man selv investerer så meget i et scenarier ved at spille det, og har fået så meget ud af det, som jeg har fik i år, så ser man også helst at forfatterne bliver anerkendt for det de har skabt. Jeg havde derfor både opture og nedture i løbet af aftenen, men det endte med at blive en fed fest med dejlige og hyggelige mennesker.

Igen i år var Fastaval en utrolig dejlig oplevelse. Rollespillere er nogle utrolige kærlige og sjove mennesker og jeg er glæder mig allerede til næste år.

Lån bogen på biblioteket

Lån bogen på biblioteket

Lån bogen på biblioteket