Igen i år har jeg været på Fastaval. For dig der ikke ved det, så er det rollespillernes svar på Roskilde festival. Hvis du aldrig har været på Fastaval, eller hvis du tror at rollespil kun er noget med at kaste iskrystaller, vil meget af nedenstående være uforståeligt for dig.
Jeg ankom allerede onsdag og deltog derfor for første gang i Dag-0, som tidligere altid har henvendt sig til arrangører, forfattere eller spilledere. I Ã¥r var temaet â€Spillerne†og jeg valgte derfor at deltage.
Der var dog ikke så meget som jeg forventede. Noget Dungeon crawl/quiz for dem der ville det og et indie-agtigt rollespil baseret på nogle kort med plot-twist, personlighed og andet, som jeg valgte at spille. Meningen var at man efter en runde skulle fordele point ud fra hvor godt man havde spillet sine kort/sin rolle. Desværre fungerede pointdelen ikke helt. Dels valgte nogen at boykotte det helt, angiveligt fordi de ikke brød sig om at sætte point på rollespil, Det synes jeg var synd, pointfordelingen var der jo netop for at skabe diskussion om hvad godt rollespil er. Dels var pointene mest baseret på om man fik udlevet de kort man havde trukket, ikke hvor god man havde været til at gribe de bolde, som de andre spillere havde kastet i luften.
Torsdag spillede jeg først En Lærke Lettede og om aftenen Mødregruppen. Det første var et ensemblespil hvor man spillede flere roller og biroller og deres historie omkring den 5. maj. Et udmærket scenarie, men vi fik det desværre aldrig op at ringe. Tror at vi holdt lidt for meget tilbage i vores rollers hævntørst. Dog var der nogle rørende scener, især imellem den tyske soldat og hans kæreste.
Mødregruppen var et dejligt lille intrigescenarie, som i alt sin enkelthed gik ud på at svine de andre nybagte mødre til, på en sød og smilende måde, mens man selv opretholdte billedet af sig selv som den perfekte mor. Halvdelen af spillerne var kvinder og vi havde bagefter en lille diskussion omkring kvinderoller i rollespil og om at spille kvinde når man er mand. En diskussion jeg synes er meget spændende, da nogle af de bedste roller jeg har haft har været kvinder.
Fredag spillede jeg først Salomons Segl. Det var et klassisk eventyr scenarie i Indiana Jones stil, komplet med onde fascister og mytiske artefakter. Det passede lige til en sløv fredag formiddag. Desværre var en af de andre spillere mildest talt ikke særlig aktiv, og vi fik ikke rigtig skubbet ham i gang. Tror det er en af den slags scenarier jeg ville værdsætte bedre strakt ud over flere kolde vinteraftener sammen med gode venner og en masse chips.
Om aftenen spillede jeg Memoratoriet: det rare sted, og det er en af de mest banebrydende rollespilsoplevelser jeg har haft længe. Det er kompliceret at forklare hvad det egentligt gik ud på, men det handler om patienter uden hukommelse, som skal finde ind til deres traume. Måden hvorpå scenariet får spillerne til at skabe deres egen indre fortælling gennem ord og associationer er helt unik og meget lærerig. Den fortælling du danner usagt i dit eget hoved er mindst lige så meget værd som den, der opstår i samspillet med de andre rollespillere. Naturligvis var jeg helt oppe at køre bagefter og det trak derfor lidt ud før jeg gik i seng.
Lørdag var jeg rimeligt bombet og spillede derfor kun om aftenen. Jeg spillede Tvivl skrevet af to svenske rollespillere, som igennem de sidste par år har besøgt Fastaval. Scenariet handler om kærlighed og svigt og spillerne inddrages i at sætte scener og bestemme konflikter og temaer i fortællingen. Vores gruppe samarbejdede rigtigt godt og vi skabte en nærmest klaustrofobisk fortælling om et par som er gledet fra hinanden, men alligevel bliver sammen. Vi spillede intenst og koncentreret i næsten seks timer, men alligevel følte jeg mig meget vågen bagefter. Og natten bød da også på både øl og sang herefter, med bl.a. forfatterne af scenariet, indtil jeg gik i seng klokken ni om morgenen.
Søndag sov jeg det meste af dagen. Om aftenen var der banket hvor der blev uddelt priser til de bedste scenarier. Når man selv investerer så meget i et scenarier ved at spille det, og har fået så meget ud af det, som jeg har fik i år, så ser man også helst at forfatterne bliver anerkendt for det de har skabt. Jeg havde derfor både opture og nedture i løbet af aftenen, men det endte med at blive en fed fest med dejlige og hyggelige mennesker.
Igen i år var Fastaval en utrolig dejlig oplevelse. Rollespillere er nogle utrolige kærlige og sjove mennesker og jeg er glæder mig allerede til næste år.
Tak for den dejlige sangerduel, det var et højdepunkt. Tak fordi du kom og gjorde Fastaval lidt bedre for mig.
Hej Lars
Fine billeder fra Fastaval. Godt at have en som dig til at dokumentere Niels og mines homoerotiske udskejelser.
Var sgu en fornøjelse at have dig med – som altid.
Hej Lars
Fine billeder. Det var en fornøjelig Fastaval. Tak for de pæne ord om Memoratoriet, og for de spændende samtale om forholdet mellem spillere og spilledere vi havde.
Pingback: Det rare sted: Memoratoriet « Stemmen fra Ã¥dalen
Skønne billeder