Du står og glaner på en bakketop og får pludselig en stak filosofibøger kylet i hovedet.
En stak filosofi bøger der kommer flyvende med ord og bind og tryksværte og rammer dig lige midt i panden og du ved ikke hvor disse bøger og tanker skulle komme fra for de er der pludselig og giver dig en utrolig gevaldig hovedpine for det er ikke ufarligt at få fireogtyve bind skrevet af alverdens kloge mænd og kvinder lige i synet selv om du står i Guds eller hvis det nu er frie natur og betragter små vattede skyer og grønt græs nedtrådt af dine egne fødder mens du beundrer den gråblå himmel hvorfra de føromtalte nedskrevne dybsindigheder pludselig dumpede ned i knolden på dig.
Med åbent kraniebrud betragter du bøgerne der ihærdigt forsøger at udfylde dit hoved og skærme din før så frie horisont udover det åbne landskab og derudover lader sig læse dog uden at de lader sig forstå for dybe sindrige afhandlinger er ikke altid lige interessante når du nu for en gang skyld befinder dig på en bakketop eller et andet sted hvor tunge bøger ikke altid er det største koncentrationsemne.
Så du lukker bøgerne og gemmer dem så vidt muligt bort og væk og forsøger at fuldføre dine i begyndelsen påbegyndte betragtninger fra den omtalte bakketop.
Men bøger glemmer man ikke så let.
Desuden har du hovedpine.